Stress – når hjertekammeret snævrer sig ind

Af Dr. (mult.) Morten Paustian

Som udgangspunkt kan stress ikke siges at være en sygdom. Det er snarere en livstilstand, hvor fraværsproblematikker omkring det uvisse, hemmeligheder, løgne, utroskab, manglende overblik, bekymringer og afmagt styrer ens bevidsthed. Det er fravær af friheden til at være.

Stress er et resultat af en livstilstand, som vælter mange mennesker omkuld. Undersøgelser viser, at ca. 10 % af alle danskere føler sig stressede - og med Covid-19 pandemien som en yderligere stressfaktor for det sociale liv - er tallet formentlig blevet endnu højere.

Mange forsøger at forklare stresstilstanden, som et udtryk for manglende tid, men det er for mig at se ikke præcist nok. Travlhed og stress kan ikke sidestilles. Det er klart, at med korte intervaller i gøremål, så intensiveres tempoet, og der kan opstå en følelse af krav, forventninger, pres, og en slidsom operationel handlekraft. Det kan føles stressende, når tiden er deponeret hos andre.

En stresset tilværelse

Stress kommer snigende med begæret som sin dansepartner – det er en lumsk fætter, som sætter sig på nervebanerne, og som ødelægger vores evne til at tænke klart og træffe opbyggelige beslutninger. Stress kan med andre ord betragtes som en besættelse. Det er en tilstand, hvor tilværelsens sammenhængskraft kan opleves at være under et massivt pres. Og presset skyldes i de fleste sammenhænge manglende klarhed i en kombination med en afmagt over for den sociale sammenhængskraft.

Stresssymptomerne er mange og til at starte med synes de ubetydelige, men pludselig kan du ikke holde på en gaffel, ramme nøglehullet, eller huske hvor du har lagt din computer. Du vågner formentlig også flere gange i løbet af natten, og du er lettere irritabel over for støj og afvigelser end normalt. Det kan også være, at du mærker en panikangst med en pressen for brystet, blandet med en følelse af utilstrækkelighed, i alt hvad du foretager dig. Og dit infektionstal er proportionalt stigende med andre stressrelaterede symptomer. I det hele taget er kroppen i alarmberedskab, og den forsøger at fortælle dig noget vigtigt.

Der er grader af stress. I de værste tilfælde bliver folk indlagt og de kan risikere en blodprop, hjerteflimmer, udbrændthed, eller en depression. I disse ekstreme situationer er det ikke blot en livstilstand men her er det blevet til en sygdom, som skal behandles.

Fravær af frihed

I et mere filosofisk perspektiv kan den generelle udfordring med stress knytte sig til den rummelige oplevelse i tilværelsen. Når ens rumoplevelse begrænses, så bliver det iltfattigt at leve, og vi gisper efter vejret. Åndedrættet er derfor også et centralt opmærksomhedspunkt, men det er ikke nok.

Når stressen skal til livs, så kræver det ro, fred, langsomhed og en forvandling af kærlighedsbegrebet fra at lade det være præstations- og kravrelateret til at blive ubetinget – her er rumoplevelsen uendelig. Et betinget kærlighedsbegreb giver voldsom stress. Et stressramt menneske har brug for en omverden, der yder beskyttelse mod yderligere betingelser, pres og nederlag. Det handler samtidig om at få tilrettelagt ens liv, så stressfaktorerne ikke fylder for meget. Stressfaktorerne skaber nemlig usikkerhed, og hvis der er noget, som forstærker stresssymptomerne, så er det usikkerhed. Det er i disse situationer, at panikangsten kan melde sig.

Forandring af ens værensform

Helt basalt kræver det en grundlæggende værensændring, hvilket faktisk kalder på en filosofisk indsats fremfor en psykologisk rådgivning. Den filosofiske indsats fokuserer på en bevidsthedsændring, hvor den stressramte skal lære bare at være og finde en tillid i, at omverden vil én det godt, når bare vi er ærlige omkring vores livstilstand.

Det kan dog være noget af det sværeste for den stressramte. Det leder til en dannelsesproces, hvor tilblivelsen af sammenhængskraft i livet, sker med det ubetinget for øje. Det vil sige, at vedkommende skal lære at prioritere i forhold til vedkommendes følelse af kærlighed til sig selv og til betydningsfulde relationer, så kommer friheden tilbage.

Når vi lærer at tænke i kraft af det ubetinget, så udvikler vi ikke blot en stærkere og roligere sammenhængskraft, men vi afvikler samtidig en ophobning af følelsesmæssig utilstrækkelighed, hvor vi måske tidligere lod vores handlinger betinge af en modydelse. Med en ubetinget tilgang giver vi væren ro og fred, og klarheden genopstår. Klarheden er altid til stede, når livskraften omfavner vores tænkning, så glider - den troløse tanke, taktiske ageren, mistroiske tilgang - i baggrunden. Begæret mister betydning.

I virkeligheden er mangel på ubetinget kærlighed i ens liv, den største udfordring i forhold til ikke at vælte omkuld med stress og meget andet. Indsatsen mod stress kræver altså følgende tiltag:

1. Ro, fred, langsomhed og godt med søvn, så kroppen kan heale sig selv

2. Selvisolation til at starte med og en professionel rådgivning, som er en bevidstgørelsesproces af værdier, prioriteringer og tilværelsens sammenhængskraft

3. Byrder og opgaver med ressourcemangel skal fjernes

4. Reorganisering af tilværelsen ud fra kærlighedens betydning med henblik på at styrke roen og glæden

5. Tålmodighed, tålmodighed og tålmodighed omkring processen med daglige vandringer i naturen og gerne op til 15-20 km. om dagen, så du overgiver dig til kroppen og dens healingsproces.