’Gå’ på ledelsesvandring mod glæden

Af Andreas Friis Sørensen

”Vi husker Nietzsches udsagn om at han ikke fæstede lid til egne tanker der ikke var tænkt i den friske luft, på en gåtur”, Espedal, Thomas

Tiden er gået i stå, samtalen går dybt og benene går fremad. Det var følelsen hos lederne Søren Andersen og Christa Kjøller, da de både fysisk, som leder og menneske hver især var på vandring på Camønoen i juni måned 2021 arrangeret af DJØF. På en tre-dags tur, med den danske pendant til den azurblå Italienske kyst som ramme, fik kursisterne dykket dybere ned i noget så essentielt som glæden. Morten Paustian, som er underviser, filosof, executive coach og ledelsesrådgiver, byggede turen op omkring emnerne succes, friheden til at være, det betydningsfulde og samhørighed. Disse blev udforsket gennem forskellige aktiviteter, den gode samtale og refleksioner. Hør nedenunder mere om både Sørens og Christas oplevelse:

Søren er til daglig chef for strategi og ledelse hos Københavns Ejendomme & Indkøb, hvor han arbejder indenfor det generelle administrative felt med fokus på ledelsesbetjeningen. Christa er til hverdag sekretariatschef for Det Etiske Råd og de videnskabsetiske komitéer. Her sidder hun pt. primært med opbygningen af et nyt sekretariat, samt strategi og ledelse.

Bevæggrunden for at deltage i ledelsesvandringen findes hos Søren og Christa primært i to ting. Først og fremmest, så var det muligheden for at komme ud og vandre og som Søren sagde: ”konteksten med at gå og samtale, det kan bare et eller andet”. Omkring vandringen tilføjede Christa også, at ”der sker noget ved at man er i fysisk bevægelse, som gør at man også mentalt bevæger sig. Det er en helt anden oplevelse end at sidde i et mødelokale og det åbner bare op for nogle andre tanker”.

’’Filosoffen gik hver dag, frem og tilbage på kontoret. Det skærpede tankerne, hævdede han. Det at gå satte gang i tankevirksomheden og de tanker man tænkte når man gik, var bedre end de tanker man tænkte når man sad stille, for eksempel på et kontor. Det meste af sin tid tilbragte han på kontoret." (Espedal)

Derudover, synes de begge også, at det lød som et spændende koncept, hvor der var tid og plads til at udforske og genfinde sig selv som leder og menneske. Christa uddyber, at hun stod overfor et større skift i sin ledelsesopgave og samtidig var hun et sted i livet, hvor det var tid til at stoppe op og tænke over, hvad der var vigtigt. For Søren betød dette aspekt ikke lige så meget - men rammesætningen i forhold til glæden og dens byggesten tændte ham: ”Modsat typiske lederudviklingskurser, hvor man sidder i et mødelokale og drøfter nogle forskellige modeller. Det bliver nogle gange lidt trist”, som han sagde.

Arbejdet med glæden har været alt andet end trist og ikke nok med det, så har det også været lærerigt og brugbart. Søren forklarer, hvordan ”det i den grad hjælper med noget af det jeg tror er allervigtigst, nemlig at have fokus på sin egen personlighed som leder”. For ham omhandler det at finde sikkerhed i kraft af sin egen intuition - ikke fordi forskellige ledelsesværktøjer diskvalificerende, men i højere grad grundet at den moderne leder skal kunne rumme begge dele. Han uddyber, at han mærker sine: ”(…) Medarbejdere mere personligt, end hvis han gør det igennem nogle skemaer. Det udvikler i hvert fald mig og også mine medarbejdere”. Det forankrer sig i både Sørens og Christas grundantagelse omkring det at være menneske. Vi er hele og sammenhængende mennesker, som skal tages hånd om, og det gælder både på arbejdet, i hjemmet og alle andre steder. Hvis man ikke fungerer som menneske og der ikke er noget dybere, som driver værket, så lykkes man højst sandsynligt heller ikke på arbejdet. Derfor, bruger Christa også glædens byggesten i form af begreberne succes, friheden til at være, det betydningsfulde og samhørighed som ramme og afsæt for hendes videre proces med afdelingens strategiske arbejde og i hendes privatliv. ”Det handler om at huske, hvad der er det betydningsfulde for medarbejderne og for en selv, for det er her glæden bor, og det er her man skaber værdi for sig selv og for andre”, nævnte hun.

Da de blev spurgt ind til om turen havde levet op til forventningerne, svarede Christa med eftertænksomhed, at: ”Når noget lever op til forventningerne, så bliver man ikke overrasket. Kurset indeholdt mere og andet, end jeg havde forventet. Det gav mig det jeg havde brug for. Ligeledes svarede Søren også med samme oplevelse, at: ”jeg har altid være et forholdsvist refleksivt menneske og det fik lige et genbesøg og et boost. Det er jo godt at reflektere over sit eget liv og det har klart været sindsudvidende”.

Som den vaskeægte vandringsmand og forfatter Tomas Espedal sagde, ”jeg har ingen grund til at være lykkelig... Langsomt går det op for mig, du er lykkelig fordi du går”.

Og for underviseren Dr. (mult.) Morten Paustian, så glider tankerne ind i ordene, da jeg præsenterer ham for følgende citat fra Thomas Espedal. Det er hans tilgang til lederudvikling:

’’Til enhver tid har der eksisteret omstrejfere. Men i dag er det et arbejde og en værdighed der er ved at dø ud (…) Og du tænker: nogen bør tage vare på denne form for arbejde. Nogen må påtage sig dette ansvar. Nogen bør redde denne frihed, denne stolthed, genoprette arbejdet og værdigheden, ja, du vil være vandringsmand.’’ (Espedal, Thomas)

Vandringsmanden er altid i bevægelse – han har et liv, der handler om at tage vare på glæden. ’’Kom med, kom glad’’, sagde Morten. Og det var det fællesskabet og turen gav mig med taknemlighed.