Intuition – kilden til indsigt og vished

Af Erhvervsfilosof og ledelsesrådgiver, Dr.(mult.) Morten Paustian

Med inderligheden erfarer vi altid den indre værdi af noget – vi mærker værdien og betydningen af en sammenhængskraft. Vi står i forbindelse med vores tavse omverden, og denne forbindelse giver os en viden og en indsigt i alt det, vi ellers ikke har adgang til. Vi får her adgang til vores intuition, som resten af livet kan trænes og blive bedre.

Filosofien og videnskabsteorien har i deres lange levetid beskæftiget sig med viden, sandhed og kriterierne for bedømmelsen af begge. Og der er ikke et entydigt udfald af hverken viden eller for så vidt sandhed. Viden synes at være langt mere komplekst at afgøre klarheden omkring, end hvad videnskaben er nået frem til. Der er på nuværende tidspunkt ikke et eneste kriterium som kan ligge til grund for helt sikker viden – der vil altid være en grad af usikkerhed omkring det entydige.

Igennem pandemiens udvikling af vores væren har der hersket en høj grad af tvivl, usikkerhed, manglende sammenhængskraft, bemærkelsesværdige beslutninger og et grundlæggende fravær af klarhed. Vi har kigget ind i en virkelighed, der har været domineret af en skjult faktor, som ingen vidste hvor den befandt sig, eller i hvilket omfang den kunne bevæge sig imellem dyr og mennesker – det har været Covid-19 smitten med dens forskellige mutationer.

Vi har hver især skulle orientere os med denne usikkerhed. Vi har kigget ind i mørket og myndighederne har stået på det ene pressemøde efter det andet, som var disse en genopførsel af ’pigen med svovlstikkerne’. Lyset brændte hurtigt ud og mørklægningen kom tilbage. Der er gået ca. 2 år siden det biologiske mareridt brød ud. Og blandt mange verden over, er der stadig en tvivlsom færden og håbet er fortsat en venten på et skift.

Pandemien er en ting, men generelt set: Når ikke vi ved, når ikke vi har sikker genkendelig viden, når ikke vi har tilstrækkelige informationer at træffe beslutninger ud fra, når adgangen til viden enten bliver hemmeligholdt eller tilbageholdt, så bliver de traditionelle videnskabsteoretiske paradigmer vanskelige at leve i kraft af. Den menneskelige bevidsthed har brug for en anden form for sikkerhed for ikke at lande i et psykologisk fængsel. Vi har brug for – om ikke andet – så at kende til intuitionen og dens virkningsfulde kilde til viden og indsigt.

Intuition betyder frit oversat: ’Umiddelbar klarhed’, hvilket vil sige at intuitionen rummer sin egen selvbekræftende vidensform, hvor det enkelte menneske kan mærke eller erfare, hvad der gør sig gældende. Det vil sige, at intuitionen er en sanselig erfaringsdannelse af viden og sammenhænge som fortæller os hvad der ligger bag en konkret udfordring. Har vi eksempelvis en god følelse med noget? Kan vi mærke nogets betydning eller ej? Hvilken form for følelse giver noget anledning til? I hvilke sammenhænge kan vi mærke hvad noget er gjort af? Etc.

Disse spørgsmål er indledningsvis en indgang til at træne intuitionen. Her hægter vi følelsen på selve indsigten i og ved noget. Følelsen bliver erfaringen af en sammenhængskraft, som bringer os en viden vi ellers ikke kunne få adgang til. Følelsen kan være den ene indgang, men der er også mange andre måder at erfare og bruge ens intuition på. Nogle får indre billeder som enten udtrykker en symbolik eller konkrete hændelsesforløb af det der er sket eller det, der kommer til at ske. Klartænkning er tilsvarende et udtryk for tanker som beskriver og udfolder en viden om sammenhænge på en måde som ellers ikke er tilgængelig. Kropslige erfaringer med forskellige tilstande kan ligeledes udtrykke vores intuition på godt og ondt.

Vi har med andre ord adgang til en viden som vi i øjeblikket kan have svært ved at stole på, verificere eksistensen af eller i det hele taget redegøre for, men ikke desto mindre kan det være en langt vigtigere viden end den viden som folk generelt tager for givet. Situationen omkring pandemien har for nogle mennesker været adgangen til denne menneskelige kapacitet. Vi har levet uden den traditionelle reference til omverden og vi har i stedet skulle orientere os med skygger, i fravær, i glemslen, i løgnen etc. Vi har skulle finde en eksistentiel sikkerhed på anden vis.

Intuitionen giver mennesket et ekstra gear at bevæge sig med. Den giver os en indsigt på trods af distanceblænde, en viden uafhængigt af det tilgængelige og så kan intuitionen lede os frem til en klarhed i en verden af usikkerhed. I et mere filosofisk perspektiv, så er intuitionen den virkelighed hvor vi bliver talt.

Der er mange måder at bruge sin intuition på. Det kan enten være en kreativ praksis, hvor bevidstheden finder nye sammenhænge og mønstre i et givet materiale. Det kan også være når vi bruger vores empati og kan mærke hvad den anden mærker. For det tredje kan det være i kraft af vores forestillingsevne, hvor vi modtager billeder af det ske-ende og for det fjerde kan det være i forbindelse med radikalt anderledes skift, hvor vi skal bevæge os videre uden en grund – her kalder processerne på et mod. Vi skal bevæge os uafhængigt af dét, der eksisterer og måske ovenikøbet på trods af dét, der eksisterer.

Intuitionen er derfor også et stærkt vidensreservoir, der fungerer som en allestedsnærværende hybridformation, hvor den menneskelige bevidsthed ’stiller ind på noget eller nogen’ med en tilblivelse af inderlighed. Intuitionens forankring er således qua inderlighedens kompas. Vi er forbundet til en viden om vores omverden i kraft af inderligheden, og det er grundlæggende set denne værenstilstand som danner grundlaget for en klarhed i bevidstheden, og en klarhed i forhold til ens kommende valg og fravalg.

Når vi har fat i vores inderlighed, så har vi tillige fat i den væsentlighed, som skaber det jeg kalder ’en parallelforskydning af intimitetens prævalens’. I en oplevet forstand betyder det ganske enkelt, at vi erfarer en symmetrisk spejling af vores mere eller mindre bevidste opmærksomhed, og så det der sker omkring os. Det er derfor også meget vigtigt, at hvis vi ønsker at udvikle vores intuition eller forfølge vores inderlighed for dermed at bevare klarheden i vores intuition, så skal de sociale betingelser være til stede. Der skal være en åbenhed, en umiddelbar omgangsform, en følelsesmæssig frigjorthed, et erkendelsesdrevet læringsmiljø og et mod til at gå nye veje.

Omvendt – hvis ikke vi er forbundet til vores egen inderlighed, så bliver tilværelsen ret hurtigt båret frem af tilfældighedsprincippet, hvor statistik og stokastiske variabler sandsynliggør en sporadisk sammenhængskraft. Det afgørende for ens færden er således en personlig udviklingsproces, hvor selvværdet og selvtilliden bliver udviklet, samtidig med at ens intuition skærpes for hermed at kunne leve med en varighed omkring inderligheden og dens væsentlighed.